Miljøstationer
I Sønderborg Kommune er der opstillet:
- 170 kuber til papir
- 230 kuber til flasker og emballageglas
- 20 kuber til dåser
Her kan du aflevere:
aviser, ugeblade, reklamer og kontorpapir til genanvendelse. Papiret bliver bl.a. brugt til æggebakker og støbt emballage.
Flasker og emballageglas kan også genanvendes. Flasker er for eksempel ketchupflasker, saftflasker, vin- og spiritusflasker. Emballageglas er for eksempel rengjorte marmeladeglas, nutellaglas, pestoglas og andet emballage af glas.
Du må gerne aflevere dine glas med låg. Det minimerer risikoen for, at glassene går i stykker.
Øl- og sodavandsdåser kan også genanvendes. Dåserne er typisk lavet af aluminium. Et metal, som kræver mange ressourcer at udvinde.
Spørgsmål om miljøstationerne
Hvis du savner oplysninger om miljøstationerne, eller hvis du vil fortælle os om en overfyldt eller væltet miljøstation, så må du gerne ringe til os.
Vi kan træffes på telefon 8843 5300, hvor du bliver stillet om til en medarbejder, der kan tage sig af din henvendelse.